I denne anmeldelse kigger vi nærmere på spillet Valorant og på, om dets originalitet er så overvurderet, som nogle siger. Læs med her og få mere at vide.
Riots første konkurrencedygtige FPS leverer ikke meget, vi ikke har set før, men det betyder ikke, at spillet ikke er en succes – faktisk er det ret fedt. Der er endnu ikke meget info at finde om spillet på esportsportal.se, men det kan man forestille sig, der vil komme inden for kort tid.
Rito Games har holdt snuden i sporet længe. De har holdt sig for sig selv, bygget League of Legends med en tumletur i Teamfight Tactics, og det ikke desto mindre omfattende og ikke mindst velhavende studio beskæftigede sig sjældent med den omkringliggende verden – indtil sidste år.
Med Legends of Runeterra dyppede Riot tåen i CCG-verdenen og annoncerede en bombe blandt konkurrerende FPS’er med Projekt A, et kodenavn for det spil, vi nu kender som Valorant. Valorant kan bedst beskrives gennem spil, der har eksisteret før det. Ved at blande den konkurrerende formel, som Counter-Strike er bygget efter med karaktererne fra Overwatch har Valorant rødder i to af de mest succesfulde spil i denne genre. For mig var der ingen tvivl om, at dette spil som minimum ville blive godt, og måske endda fantastisk.
Valorant er FPS skydespil, og som mange topklasse tripple-A spil nutildags, har hver eneste helt, du spiller, forskellige egenskaber, forskellige personligheder og sin helt egen og unikke visuelle stil – med andre ord, de er virkelige karakterer. Alle “agenter” har de samme valgmuligheder i forhold til våben som alle andre, hvilket er en vigtig forskel fra Overwatch, men med ekstra røg, granater eller andet taktisk udstyr som er unikke for dem.
Disse egenskaber er langt mere lige at gå til end dem i Overwatch. Jett, Brimstone, Cypher og Viper har dog alle en eller anden form for tvist, for eksempel orbs eller wisps. Deres farver, måder at udbrede sig og sekundære effekter kan variere en smule, men deres primære funktion er den samme, nemlig at blokere fjendens udsyn så man selv kan bevæge dig frit og måske etablere en flanke eller tage kontrol over et område. Andre delte egenskaber inkluderer Phoenix og Vipers evne til at udsende røg i en linje, mens Phoenix, Brimstone og Viper alle har de samme egenskaber til at sprede ødelæggelse over et område med for eksempel CS:GO’s molotov cocktails. Hver enkelt agent har sine helt unikke egenskaber, men det vil tage dig langt mindre tid at få en følelse med Valorant end eksempelvis Rainbox Six: Siege, Overwatch og Amazons nye udfordrer Crudible.
Når det er sagt, er det klart at disse agenter har meget at takke Overwatch for, når det kommer til design. Riot er ikke bleg for at indrømme det, når der er en mekanisme ved et andet spil, man kan lide, for eksempel Hanzo’s sonarpil, Mei’s isvæg og flere andre. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at det en-til-en plagiat, men mere “må jeg skrive af fra dig, jeg lover at jeg ændrer det nok til at læreren ikke opdager det”-agtigt. Det forklarer måske hvorfor jeg i Overwatch kender og elsker heltene, jeg spiller, mens jeg i Valorant endnu ikke har haft helt den samme følelse, selvom det nye udvalg af skærmanimationer giver dem meget mere personlighed end de havde i betaversionen.
Riots anden inspirationskilde var, naturligvis, Counter-Strike: Global Offensive. Jeg indrømmer gerne, at jeg aldrig fik sat mig særligt grundigt ind i CS:GO – min FPS-erfaring har jeg fra andre steder, og selvom jeg i første omgang oplevede Valorants tempo og mekanikker frustrerende, og jeg glemte at se mig om hjørner osv. kom jeg hurtigt til at kunne lide dem. Valorant har en stejl læringskurve men også en kort, og allerede efter de første få trin blev det hele mere klart. Hvis du kender til CS:GO har jeg ladet mig fortælle at Valorant er en fin forlængelse af mekanikker, du allerede kender. Særligt karakterernes egenskaber adskiller Valorant nok til at du kan nyde det og CS:GO som separate enheder.
Valorant har på nuværende tidspunkt fire kort i spil, og udviklerne har forklaret mig, at hvert kort sigter mod at stille et spørgsmål eller tilbyde et særligt element. I Split er det vandrette reb, i Haven er det et ekstra bombeområde, for Bind er det teleporte og for Ascent er det vinduer og døre. Disse elementer ændrer spillet nok til at levere en ny og frisk spilleoplevelse med hvert kort, og Riot skal bestemt have et skulderklap for denne succes.
Riot får endnu et skulderklap for de to modus i det fulde spil. Betaversionen indeholdt kun det standard CS:GO-inspirerede mode, i hvilket holdene kæmper om at placere eller afmontere et “spike” (en bombe) eller at udslette det andet hold, hvor det hold, der først får 13 sejre vinder kampen. Det er noget af en omgang, jeg vil sige, det tager omkring 40 minutter. I den fulde udgave har Riot dog tilføjet Spike Rush: Alle på det angribende hold har en spike, alle har det samme gevær og egenskaber (undtagen de unikke) og kortet er udsmykket med kugler som giver mulighed for fordele som et bedre gevær, en ødelæggelsesforstærker og andet. Det er hurtigt, sjovt og en alle tiders måde at enten varme op til hovedbegivenheden eller simpelt hen at spille Valorant uden at blive stresset.
Desværre er det sådan, at hvis du vil se cool ud i Valorant, så koster det. Gratisspil sælger ofte kosmetik for at opnå profit, og det er også tilfældet med Valorant. Forfriskende nok er der ingen “overraskelsesmekanikker” involveret, altså ikke noget med spille på at åbne en kasse for at få det skin du gerne vil have som i Overwatch, men dette betyder, at skins i Valorant koster en lille smule. For at kunne købe den fulde kollektion af en given type skins som eksempelvis Sovereignkollektionen, koster det 7100 Valorantpoint. For dem får du fire geværskins, et knivskin og et par ekstra.
Oven i det kan du bruge Radianite point (en anden valuta), når du får et skin og dermed få VFX-effekter og variationer af skins. Måske kunne du tænke dig at lade dit gevær på en cool måde eller at lade modstanderne dø i en regn af blinkende lys, når du nakker dem. Radianite points kan købes med Valorant points.
Jeg vil understrege, at disse skins ikke har indflydelse på spillet overhovedet. De er der blot for at få dig til at se skræmmende ud og som om du ved, hvad du foretager dig foran dine nye, seje gamervenner. Det viser dog også noget om, hvor mange penge, du har råd til at poste i Valorant, og der vil altid være et vist pres for spillere til at købe disse skins, men så længe folk ved, hvad de betaler for, er det vel OK.
Måske husker du, at Riot markedsførte Valorant på en ret udsædvanlig måde. Normalt er karakterernes personligheder, landskabsmiljøerne eller mængden af action i spillet i fokus i de fleste reklamekampagner for spil, men her valgte Riot en anden fremgangsmåde. En stor del af kampagnen blev brugt på at markedsføre spillet som en løsning på meget specifikke problemer med den konkurrerende FPS-niche: At udslette spejdernes fordele, forbedre registreringen af hits og flere andre ting. Herudover kan jeg ikke glemme at spillet er specielt designet til at kunne tilgås af spillere med gamle eller mindre prangende computere. Dette har Riot i nogen grad lykkedes med, og jeg kender i hvert fald et par stykker som vil sige at spejdernes fordele stadig eksisterer, men at de er blevet stærkt reduceret.
Prisen for Riots bedste forsøg på antisnyd betyder dog, at når du spiller Valorant er du nødt til at downloade og bruge Riot Vanguard. Dette er spillere fra alle internettets afkroge utilfredse med, og mange mener, at Vanguard er invasivt og generelt noget skrammel. Vanguard er bestemt invasivt og ikke kun i den forstand at det går dybt ned i dine data, men også at det fucker med din computer generelt.
Alle jeg kender, som spiller Valorant, har en eller anden historie om deres computers mærkelige opførsel efter download af spillet. Her er en af mine: Min computer crasher langt oftere nu, både generelt men også specifikt når jeg prøver at åbne eller lukke spillet. Det er ikke kønt, og det har ikke indflydelse på selve spillet, men det faktum, at hvis du vil have Valorant må du også have Vanguard trækker helt sikkert ned.
Disse tekniske problemer bliver der dog arbejdet på hos Riot, som har anerkendt og forsøgt at fikse de mange klager, bugs og sager der rapporteres af fans. Kortændringer, æstetikændringer og balance skete alt sammen allerede i betaversionen i et bemærkelsesværdigt tempo. Riot tager sig virkelig tid til at lytte og handle på spillernes input, og dette har dag for dag forbedret spillet. Det ser ud til, at Riot vil fortsætte med dette indtil alle er glade. Selvom ændringer til tider kan være forvirrende, er de dog også velkomne og et godt eksempel for andre udviklere om at lytte til spillernes kritik.
Som helhed er Valorant en kæmpe succes. Riot har gjort et virkeligt godt stykke arbejde med at tilegne sig elementer fra andre spil for at skabe det, der kan blive en af de største e-sportstitler i en nær fremtid. Det vil blive husket med glæde af mange som det spil, som fik dem ind i multispillerspil, platformen som de husker fra tiden med nedlukninger eller deres foretrukne skydespil i de næste mange år – Counter-Strike er trods alt selv efter mange år særdeles populær. Valorant er næppe det mest originale spil der kom ud af 2020, men det har stil og ikke mindst potentiale for en tilsvarende lang levetid.
Den endelige konklusion
Valorant er ikke original. Det er snarere en vellykket oversættelse og forlængelse af dets inspirationskilder med uovertruffent spil, godt designede kort og et hengivent team som arbejder målrettet på at forbedre det yderligere.
