Dette skal du overveje, inden du køber ny PC

-

Mange af os kender frustrationen af at arbejde på en gammel og langsom computer. Det kan være virkelig irriterende og spild af tid. Hvis dette lyder som din hverdag, så går du højst sandsynligt og overvejer at købe en ny PC. I denne artikel har vi samlet nogle vigtige overvejelser, som du burde gøre dig, inden du går ud og investerer i en ny maskine.

Hvis du finder en PC, som er en smule over dit budget, så kan du altid låne fra Santander Consumer Bank her. En computer er noget, som mange af os bruger hver dag, så derfor bør du bestemt ikke spare på netop dette område.

1. Mac eller PC

Det første og mest centrale spørgsmål, som alle bør starte med at stille sig selv: Er du til Mac eller PC?

Bare fordi du førhen kun har været til det ene eller andet, så bør du alligevel overveje fordelene ved de forskellige typer. Hvis du gerne vil blive helt opmærksom på de afgørende forskelle, så kan du læse mere om dette her.

2. Bærbar eller stationær

En anden ting der er vigtig at have styr på er, om din PC skal være bærbar eller stationær.

Dette valg kommer helt an på, hvad den skal bruges til. Hvis du gamer meget og sjældent rykker særligt meget rundt i din bolig, når du er på din PC, så kan du med fordel vælge en stationær. Denne vil give dig flere ram, bedre grafik og ofte hurtigere system i det lange løb. Dog vil den nok koste dig mere i strøm på sigt. Læs mere om denne store strømsluger her.

Skal du derimod benytte din PC på studiet eller på farten ofte, så vil du naturligvis få mest gavn af en bærbar. Denne type giver dig mere frihed til at flytte rundt, men du får derimod en mindre skærm og mindre teknisk indmad.

3. Den rette størrelse

Den tredje og sidste ting som vi opfordrer dig til at overveje er størrelsen på din kommende computer. I dag findes der et hav af forskellige størrelser, som kan være passende til mange forskellige situationer.

Er du studerende, der skal skrive noter 5-6 timer om ugen på studiet, og det er det, så kan en mindre PC på 10-13 tommer måske være helt fin, da den er nem at transportere.

Hvis du derimod skal sidde mange timer og arbejde på den hver dag, så vil du med tiden sætte pris på en større skærm fra 15 tommer og op.

Overvej hvor ofte du skal bære den rundt og hvor lang tid, du skal være på ad gangen. Det kan hurtigt hjælpe dig med at beslutte.

 

Vi håber, at disse tips vil gøre det nemmere for dig at beslutte.

Related Stories