Fede måder at bruge dit gode kamera

-

Der er rigtig mange sjove og gode måder at udnytte et virkelig godt kamera. Der findes selvfølgelig en hel masse teknisk omkring indstillinger og lignende, som er fint at have styr på, før man overhovedet starter. Derudover har man måske en proces, hvor man prøver sig lidt frem også.

Som udgangspunkt fungerer det dog noget bedre, hvis man prøver sig frem, når man rent faktisk har læst lidt op på tingene og prøvet nogle ting af derhjemme. Det gør chancerne for at lære noget langt bedre, og det er generelt set en god måde skiftevis at prøve af i praksis og derefter gå tilbage til ’bøgerne’.

Sport

Sport er ikke overraskende noget, som kan give nogle virkelig fede og specielle billeder. Sidder du sommetider på bold.dk og overvejer, hvordan du selv kan komme til at tage fede billeder, så er det bare at give det chancen. Der kan selvfølgelig være nogle restriktioner, i forhold til hvor du må have dit eget professionelle kamera med, men skal du eksempelvis til fodboldkampe eller andre sportsaktiviteter i de lavere rækker, vil det aldrig blive et problem.

Sport giver nærværd, særligt hvis man kommer lidt tæt på det, som egentlig foregår. Det betyder, at det måske er her, man skal tage den store linse med sig, så man helt selv kan styre, hvor tæt på man vil være.

Sport er dog ikke kun det, som foregår inde på banen. Det er derimod også alt det, som sker udenfor kridtstregerne, linjerne, eller hvad der ellers kan adskille publikum fra spillere. Følelserne udenfor banen er også superfede at fotografere, og det er her, man oftest får de mest bevægende skud, hvis man venter på dem.

Fodbold er som bekendt følelser, og kan man mærke følelserne i et billede, er man nået rigtig langt. Det er en god huskeregel at have med sig.

 

Natur

Natur er selvfølgelig også en virkelig fed ting at fotografere, selvom der ikke nødvendigvis er så meget action i det. Faktisk er det med action noget, man selv kan skabe i billedet, selvom det naturligvis stiller lidt højere krav til fotografen.

Skal man sætte fede naturbilleder op, skal man ofte bruge langt tid på at tjekke forskellige vinkler, baggrunde og landskaber. Det er langt fra sikkert, at man rammer noget særlig specielt, men hvis man bruger tiden, og ved, hvad man kigger efter, har man bedre chancer. Naturbilleder er ikke nødvendigvis kun gode i de smukke norske fjelde – man kan også sagtens finde smukke motiver i det flade Midtjylland.

 

Hverdag

Hverdagsbilleder er nogle af de bedste, hvis de bliver skudt lige i skabet. Resten af tiden er de ofte grå, kedelige og virker ligegyldige for andre, end dem, som tog dem, eller var på billedet. Derfor skal man gøre sig ekstra umage med billeder fra hverdagen. Man kan eksempelvis gå efter at vise en bestemt situation, som ikke nødvendigvis er det, man direkte viser på billedet. Det kunne være en bestemt stemning fra en bestemt by eller dag.

Related Stories