Verdens første computer så dagens lys for efterhånden mange årtier siden. Udviklingen af de enormt tekniske regnemaskiner, som vi i dag kender som computere, tog nemlig allerede form tilbage før 2. verdenskrig. Siden dengang er der sket en stor udvikling på den teknologiske front, og computeren, som vi kender den i dag, har udviklet sig meget – såvel æstetisk som funktionsmæssigt. Med computeren har dog altid fulgt en frygt for at blive ramt af virus eller malware, som er en skadelig software, der er programmeret til at angribe computere.
Udviklingen af sociale platforme og det faktum, at en computer i dag er allemandseje, gør, at der er blevet en større risiko for at blive ramt af hacking, phishing eller andet malware, der kan være skadeligt for både din computer, dine filer og dig selv. Heldigvis er der også dukket flere og flere specialister op, som udvikler software specialiseret til at undgå disse former for virusser. I computerens tilfælde kan man sige, at det er bedre at forebygge en virus frem for at helbrede den bagefter. Bliver din computer ramt, kan det i værste fald betyde konsekvenser i form af slettet indhold på din computer eller tyveri af din identitet. Der findes en masse ting, du kan gøre for at beskytte din computer mod virus – om du har en Windows 10 computer eller en Mac computer (antivirus til Mac er faktisk meget afgørende). Læs denne guide og bliv klogere på nogle af de ting, du selv kan gøre for at forebygge virusser.
Krypter dit netværk og din e-mail
Et trådløst internet er en undværlig del af ethvert moderne hjem. Der er dog en ting du bør være opmærksom på, når det kommer til dit internet. Sørg for at have en sikkerhedsnøgle på dit netværk, så dine naboer eller fremmede, der er i nærheden, ikke kan komme ind på dit netværk. Kan de det, er der nemlig stor sandsynlighed for, at uvedkommende, der kan have hacking eller phishing som formål, nemt kan komme ind i dit netværk. Frist ikke de svage sjæle – få kode på dit netværk. Kryptering er en metode som bliver brugt til at hemmeliggøre blandt andet netværk. Du bør derfor kryptere dit netværk for at hemmeliggøre det for hackere og andre mennesker med uhensigtsmæssige dagsordener. Lad desuden være med at kalde dit netværk noget personligt, som kan være med til at afsløre, at dette netværk er dit. Når du krypterer dit netværk, svarer det til, at du sætter en hemmelig kode på, der gør det sværere for virusser og hackere at komme ind på dit netværk. Det er som regel nemt at kryptere dit netværk, og det kan ofte gøres på din router i hjemmet via WEP, WPA eller WPA2. Du bør også installere en VPN-løsning på din computer eller enhed. En VPN sørger for at kryptere datatrafik, så den ikke kan udsættes for misbrug.
Det er også muligt at kryptere sin e-mail. Dette er en rigtig god ide, hvis du vil være sikker på, at det kun er dig selv og modtageren af e-mailen, der læser beskeden. Det er aldrig en god ide at sende personfølsomme oplysninger over mail, men skal du alligevel gøre det, er det altså en god ide at sørge for, at din mail er krypteret. Mange mailudbydere tilbyder i dag, at du kan sende krypterede mails. Ellers er det også muligt at gøre via NemID. Det foregår således, at mailen ”holdes hemmelig”, indtil den når frem til modtageren, som kan få lov til at læse mailen, når han eller hun har indtastet sit NemID.
Installer et antivirusprogram på din computer
For at beskytte din computer bedst muligt mod virus er det vigtigt, at du sørger for at få installeret et antivirusprogram på din computer. Et antivirusprogram kan scanne og gennemsøge din computer for mistænkelig software eller udefrakommende elementer, som ikke bør befinde sig på din computer. I et antivirusprogram er der inkluderet forskellige funktioner såsom firewall, antispam, der kan sikre at du ikke modtager spam i din e-mail indbakke, samt forældresikring, som gør, at du kan blokere bestemte hjemmesider for dine børn. Der findes en helt masse forskellige antivirusprogrammer med forskellige funktioner til forskellige priser. På e-gear.dk kan du finde et stort udvalg af disse, og her kan du også læse meget mere om, hvad de forskellige programmer kan tilbyde dig af sikkerhed. Vigtigst af alt er, at du får købt et antivirusprogram, der konstant kan scanne og sikre din computer mod virus og malware. Nogle af de mest brugte antivirusprogrammer er Norton, AVG, Bitdefender og BullGuard. Mange af disse har mange år på bagen i branchen for sikkerhed på internettet, og de kan derfor give dig den tryghed, du har brug for.
Hold din computer opdateret
Sørg for at holde din computer så opdateret som muligt. Bliver den ikke opdateret, kan det nemlig godt have betydning for risikoen for, at malware kan finde vej til din computer. Dit antivirusprogram bør også altid være opdateret, så det ikke kan komme til at misse noget, når det scanner din computer igennem for virus.
Brug din sunde fornuft
Det nok vigtigste råd, der er at give, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan du bedst muligt kan beskytte din computer, må være at bruge fornuften, når du begår dig på internettet. Få fat i et antivirusprogram, få krypteret dit netværk og få lavet en stærk kode. Derfra må du handle ud fra din sunde fornuft. Der findes mange steder, hvor man kan falde i, når man er online, og hvor man i god tro kan blive fanget af noget, der viser sig at være hacking, phishing eller virusinficeret. Del aldrig fortrolige oplysninger på de sociale medier eller på sider, du ikke synes er fuldstændigt troværdige. Derudover er der mange reklameblokke, der kan være fælder for dig, og som i virkeligheden kan være inficeret med malware og virusser, der kan ødelægge en masse på din computer. Tryk ikke på de reklamer, der virker mistænksomme, og hav altid en god portion skepsis og baggrundssikring i form af antivirusprogram og kryptering med dig. På den måde har du gode forudsætninger for at beskytte din computer mod virus.