Personlige oplysninger, online casino og meget andet

-

Alt foregår på nettet nu. Det er bare faktuelt. Alt information kan findes derpå, og ikke kun information om diverse spisesteder, historiske begivenheder, men også om hinanden. De sociale medier, cookies og meget andet gør at vi bliver overvåget hele tiden og privatlivet er blevet reduceret til en illusion. Det er problematisk at servicer kender til alt din information, og det har været meget op til diskussion politisk, hvordan man sætter en stopper for det – men faktum er at de store virksomheder som har alt informationen også har stor indflydelse i beslutningstagning globalt, hvilket gør det svært at ændre. 

Online casino og personlige oplysninger 

Lovgivningen i Danmark gør at man skal angive NEM-ID for at kunne logge på online casino. Dette er selvfølgelig for at sikre at mindreårige ikke anskaffer sig en konto, og begynder at spille far og mors penge op, mens de forsøger at navigere hvilket spillemaskine, den mindreårige skal benytte sig af. Loven er god nok, men det giver nogle problemer, når man som privatperson giver nøglen til alle ens personfølsomme oplysninger til en internetside, og så endda en casino side. 

Hackerangreb har været hyppigere de seneste år, og det har også betydet at dine oplysninger er mere og mere sårbare. Heldigvis er mange af de danske online casinoer ikke store nok mål for cyberangreb, men problemet er også at disse danske casinoer ofte er eget af en større casino virksomhed, som operer globalt. Det kan skabe problemer, hvis hovedselskabet bliver hacket og oplysninger kommer i de forkerte hænder. 

Som forbruger er der ikke så meget at gøre ved det, hvis man ønsker fortsat at kunne sidde derhjmme og spille på rouletten. Det er en chance man må tage, og det skal også siges, at risikoen for at det sker, og dine oplysninger bliver lækket eller brugt i en ulovlig hensigt stadig er meget lille. 

Cookies og andet i browseren 

Når man benytter sin browser, uanset om det er på Windows eller Mac, vil man konstant blive overvåget. Chrome, Explorer, Firefox, Safari, Opera og hvilken som helst browser som man benytter sig vil benytte sig af det man kalder cookies. Det er mere hjemmesiderne, som benytter sig af det, men de lagres i din browser. Cookies er små brødkrummer, sikkert derfor navnet ‘cookies’, som efterlades på din browser, som gør at websiderne kan se hvor du har været henne tidligere, hvilke søgninger du har lavet og på den måde via algoritmer komme nærmere på hvad du som forbruger kunne tænke dig at købe næste gang. 

Med andre ord, vil cookies være med til at virksomheder kender til fobrugernes mønstre inden for nethandel, og jo bedre disse algoritmer bliver, desto bedre kan de forudsige fremtiden. Lige nu er de middelmådige, og kan sætte forbrugeren i kontakt med produkter, som forbrugeren allerede kender til, men tænk når teknologien udvikler sig nok – kan den forudsige hvad vi vil have før, vi selv ved det? 

Cookies er mest af alt et problem for forbrugeren fordi, at mange bare klikker ja, når de træder ind på et nyt website. Det er ligesom når man har fået en ny telefon, og man skal acceptere en masse brugsbetingelser – man scroller igennem det for at komme ned til at bunden og kunne acceptere. Man læser ikke et eneste ord. Det er problematisk, og ens oplysninger og mønstre er lagret mange steder, hvilket gør at man igen står tilbage med minimalt privatliv. Alle har også en historie med at de har sat med en kammerat og talt om noget meget specifikt, og næste gang de åbner Facebook er der en reklame for netop det emne eller produkt. 

Til gamerne – anti-cheating systemer giver adgang til lidt af hvert 

Et af de steder, hvor det også er en smule problematisk for tiden, er hos gamerne. Anti-cheating er blevet mere og mere populært, fordi at ingen har lyst til at få deres spiloplevelse ødelagt af en hacker eller en der snyder. Det betyder også, at anti-cheating er højt på mange spiludvikleres agenda, og det har blandt andet betydet, at de er gået all-in på at kunne opsnavse selv de bedste cheats. 

Det har dog også haft sin konsekvens. Riot, holdet bag League of Legends, har til deres nyeste udgivelse af Valorant forceret en installation på brugernes computer, som kaldes Riot Vanguard. Det er et anti-cheating system, som skal beskytte brugerne for hackers. Det er dog også et system, som kører så snart at computeren starter og kører uafbrudt – selv når spillet ikke er startet. Det har adgang til din harddrive og derved alle dine oplysninger på computeren. 

Dette er problematisk, da ingen rigtig ved hvad den kigger på, men det er også nødvendigt for at kunne opsnuse cheats alle steder i hackerens system. Men hvor går grænsen? Det er noget man må afgøre med sig selv.

Related Stories